Kirkens inventar


Krucifikset er det største i landet. Det er skåret af Claus Berg, og det afløste i 1527 kirkens unggotiske krucifiks, som nu hænger i nordre korsarm.

I 1627 flyttede Christian IV´s orgelbygger Johan Lorentz et tidligere orgel til den nuværende plads og forsynede det med et nyt rygpositiv. Samtidig skabtes den pragtfulde orgelfacade i bruskbarok. Den blev senere ændret, men restaureringen i 1944 gengav facaden sit oprindelige udseende.


Prædikestolen fra 1650 er skåret af Henrik Werner fra Maribo, og han skar ligeledes kirkens altertavle i 1656. Figurerne på denne skyldes Lorenz Jørgensen fra Holbæk, og Akademiets ridsemester Abraham Wuchters malede de to store alterbilleder: "Nadverens indstiftelse" og "Jesus i vinpersen".

Henrik Werner leverede også korgitteret, da man i 1650´erne indrettede en art kapel til disciplene, adskilt fra kirkens skib med gitteret og fra korsarmene med "munkestolene", der altså er fra denne tid.







Opdateret 01-11-2006