Sorø Klosterkirke

Kirken er opført som gravkirke for Hviderne - en rig stormandsslægt, hvis hovedgård lå i Fjenneslev. Den er derfor en af de største kirker fra dansk middelalder.

Den berømteste af Hviderne, biskop Absalon, indkaldte cisterciensere fra Esrum i 1161 til at bygge kirken og klosteret. Munkene byggede i tidens nye, smukke materiale, teglsten, og kirken er enkel og uden trang til udsmykning. Den stod færdig, da Absalon døde i 1201. Han blev begravet foran højalteret, og mange af Hviderne har gravplads i kirken.

Gennem middelalderen voksede klosterets anseelse. Således ligger Kristoffer II, Valdemar Atterdag og Margrethe I´s søn, kong Oluf, begravet i kirken. Det rige klostergods overgik ved reformationen til kronen og 2/3 af det har siden 1586 dannet økonomisk basis for skole og Akademier i Sorø.

Med Christian IV´s Akademi fik kirken i 1600-tallet sit meget smukke barokinventar, bl.a. det enestående orgel. Om forbindelsen til de skiftende Akademier vidner også Holbergs grav i kirken og Ingemanns grav på kirkegården.

Sorø Klosters Segl

  

Det følgende rummer en del billeder Giv tid ved indlæsning!